Lidt om mig selv :
Når man er født før månelandingerne betyder ikke bare at man kan huske dengang der kun var to farver i fjernsynet - sort og hvid.
Det betyder også at man kan huske dengang regnemaskiner var ufejlbarlige.
I takt med at udviklingen indenfor regnemaskinerne og deres perifere enheder går hurtigere og hurtigere - falder tilliden til dem. Det virker lidt som om det er vigtigere at komme til markedet end at have noget med. Selv er jeg lidt old school - Jeg gør ting på den hårde måde, og forventer også at andre tager fuldt ansvar for det de laver.

Det betyder ikke at jeg knokler unødvendigt - blot at jeg aldrig vil "spare tid" på bekostning af at gøre det rigtigt første gang. I sørgmodig erkendelse af at der er et behov for at bekæmpe middelmådighed hvor end det findes stiftede jeg SpliphNet.

I det herrens år 1989 begyndte jeg på Københavns Teknikum, og i den forbindelse fortalte nogen mig at jeg "nok fik brug for en computer" - så jeg købte én.
Min første maskine var en 486-DX2 66Mhz, med 4 Mbyte RAM og 160megabyte harddisk. harddisk. Den var lidt mærkelig - den blev ved med at "crashe" den første halve times tid - men kun når den blev belastet, hvis jeg bare startede den og lod den køre lidt virkede den fint ..
Da leverandøren ikke kunne finde nogen fejl - endte det jo med at jeg selv skilte den ad og samlede den igen. Jeg fandt ud af at CPU'en var revnet - ikke nok til at man kunne se det med det blotte øje - men det kunne tydligt mærkes med en negl. Så længe CPU'en var kold ville der ved belastning kunne krybe strøm til reset-benet. Et problem det tilsyneladende var mere tydeligt ved hård belastning af CPU'en - som f.eks. når man spillede spil.

Som den første(og nok også sidste) i danmark blev min computer derfor udstyret med en CPU-varmer. Jeg forbandt simpelhen en hårtørrer med et rør der var monteret så det blæste ud over den køle-profil der sad på CPU'en. Så fik den lige 2 minutter på fuld gas inden brug - så var den go' fin....
Siden har forsøgt at holde fast i at løsninger også kan findes uden for det indlysende.

SpliphNet er en uafhængig virksomhed, som leverer skræddersyede løsninger, support og rågivning inden for IT og telekommunikation.
Med mere end 15 års erfaring med design, support og fejlfinding indenfor IT og telekommunikation.
Det er vores politik altid at søge den bedste mulige løsning for kunden, med udgangspunkt i kundens reelle behov.
Har I en udfordring modtager vi gerne et oplæg via e-mail : angus(at)spliph.net